Video er en moderne, underholdende og billig måde at kommunikere med læsere på og skabe engagement omkring en forfatter. Bogtube.dk har produceret over 200 videoer med danske og internationale forfattere, der bliver brugt på hjemmesider som www.saxo.dk, www.dr.dk og danske biblioteker. Videoerne tilrettelægges efter forfatterens og forlagets konkrete behov og ønsker. Vi har både interviewet Sofi Oksanen under BogForum, lavet andelever-paté i køkkenet på en tidligere fabrik og hørt gruvækkende historier fra tidens hotteste krimiforfattere i det nedlagte statsfængsel i Horsens.
Kun et fåtal af danske forfattere har marketingbudgetter, der er store nok til at skabe opmærksomhed omkring nye udgivelser via traditionelle kanaler som tv, aviser eller display-annoncer.
Bogtube.dk hjælper forfattere med at skabe en prisbillig og effektiv platform for kommunikation med målgruppen, der viser forfatteren bag bogen og er skabt til at blive brugt på sociale medier, personlige hjemmesider og online bog-butikker.
Undersøgelser viser, at brugere i gennemsnit bliver længere tid på hjemmesider, hvor video er en del af indholdet. Også Google elsker video. Derfor købte søgemaskinen Youtube.com – og derfor har hjemmesider med videoer også bedre mulighed for at komme højt op i søgeresultaterne.
Prisen for video til forfattere starter fra 4.000 kr. for fx et interview og en oplæsning, der optages hos Bogtube.dk i Borgergade i København og klippes sammen til den færdige film.