Forfattermøde med Morten Brask

Mød en spændende dansk forfatter, når Hovedbiblioteket inviterer til forfattermøde med Morten Brask. I samtale med chefredaktør Lise Vandborg fra Litteratursiden udfoldes Morten Brasks nyeste roman ”En pige og en dreng” (2013).


Morten Brasks beskriver både i denne og i sine tidligere bøger mennesker, som havner i meget svære livssituationer og må finde måder at forlige sig med deres skæbne på.


”En pige og en dreng” handler om et ungt par, som efter en stormfuld kærestetid finder en fælles følelse af glæde og forventning omkring hendes graviditet. Lykken får imidlertid en brat ende da fødslen går alt for tidligt i gang og børnene ikke er levedygtige.  Sorgen og smerten fylder en del i romanen, men som chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg skriver: ”Det virkelig vellykkede og enestående i romanen er, at Brask beskriver både den største lykke og tabet af den i et nøgternt, men samtidig smukt sprog fyldt med sansemættede detaljer”.

Morten Brask formår at sætte ord på hvordan det opleves at verden ramler omkring én, hvor-dan man bærer det ubærlige og alligevel bliver i stand til at leve videre.
 

Arrangementet er støttet af Kunststyrelsen.
 

Morten Brask (f. 1970) debuterede i 2007 med Havet i Theresienstadt, efterfulgt af William Sidis’ perfekte liv i 2011. Han er cand. mag. i Filmvidenskab og Historie fra Københavns Uni-versitet. Morten Brask modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2011.
 

Forfattermødet er tirsdag 26. november, kl. 19:00-21:00 i Salen.
Entré 50 kr. Studierabat 25 kr.
Billetsalg og mere information på www.aakb.dk
Kontakt omkring arrangementet: Anne Mulvad [email protected]

Pris: 
50 kr.
Arrangør: 
Hovedbiblioteket Aarhus
Sted: 
Mølleparken 1
Aarhus 8000
Tidspunkt: 
26. November 2013 - 19:00