Havde Kierkegaard en krop?

Det prøver forfatter Johan Rosdahl og skuespiller Marita Dalsgaard at finde svaret på. De dykker ned i Forførerens Dagbog på jagt efter lidenskaberne, sanseligheden og den uregerlige krop, der gemmer sig i Kierkegaards tanker og ord. 
Torsdag den 6. marts klokken 17 – 18:30 i festsalen på Københavns Museum, omgivet af Kierkegaards ejendele kan du lade dig forføre og underholde i selskab med forføreren, damerne - og et par stykker mere.
 

Arrangementet er en del af København Læser, der i år har kroppen som tema.
 

Der er gratis entré.

Pris: 
Gratis
Arrangør: 
Københavns Museum
Sted: 
Københavns Museum
Vesterbrogade 59
København V 1602
Tidspunkt: 
6. March 2014 - 17:00