Oplæsning med Christina Hesselholdt og Sissel Bergfjord

Kollager og krumspring - I deres aktuelle udgivelser, Christina Hesselholdts 'Selskabet gør op' fra 2012 og Sissel Bergfjords helt nye 'Ønsketænkning' udfordres læserens sproglige overskud på alle planer.

Bergfjord og Hesselholdts nyeste bøger sprudler af sætningssammenstød, springende stemmer, refleksioner, associationer, krumspring og kollager. Hesselholdt og Bergfjord vil læse op og samtale med udgangspunkt i bøgerne.

Sissel Bergfjord debuterede med Min morfars stemme (2006). I 2012 udkom Sortedam. Ønsketænkning udkommer 4. april 2013 og omhandler bl. a. en stedmor, et du og et jeg, en graviditet, et kræftsygdomsforløb, fiktioner og fakta om rødhårede mennesker, refleksioner over begær, skønhed, racisme, rejser, at blive gammel.

Christina Hesselholdt debuterede med Køkkenet, gravkammeret og landskabet (1991). Siden har hun skrevet adskillige romaner, senest Camilla-trilogien Camilla and the horse (2008), Camilla og resten af selskabet (2010) og selskabet gør op (2012).

Pris: 
0 kr.
Arrangør: 
Hovedbiblioteket København
Sted: 
Københavns Hovedbibliotek
Krystalgade 15
København K 1172
Tidspunkt: 
16. March 2013 - 17:00